Splitleasing
Splitleasing er en finansiel leasingform, hvor der indgås to kontrakter til det samme køretøj, så bilen både kan bruges i og efter arbejdstiden, uden at man som privatperson bliver beskattet af værdien af fri bil.
Splitleasing er en fleksibel og smart løsning, hvis du kører mange kilometer for din arbejdsgiver eller egen virksomhed og samtidig gerne vil kunne benytte bilen privat uden at blive voldsomt beskattet. Som regel vælger folk en løsning der hedder 80% virksomhedskørsel og 20% privatkørsel.
Hvad er fordelene ved splitleasing?
Mange benytter sig af erhvervsleasingaftaler i dag, men de fleste kender også til den beskatning, der følger med en sådan aftale – og hvis dine medarbejdere eller du selv ønsker en særligt lækker bil, bliver beskatningen ofte tilsvarende dyr.
Ved splitleasing af biler får man de fleksible fordele ved erhvervsaftalen, men uden at blive beskattet, og så gør ordningen det nemt at holde styr på fordelingen mellem erhverv og privat. Arbejdsgiver og arbejdstager estimerer blot den forventede fordeling, så man som privatperson kun betaler for sit private brug, mens virksomheden kun skal tænke på de faktiske omkostninger forbundet med erhvervsbrugen.
Hvis fordelingen viser sig at være anderledes, regulerer man økonomien efterfølgende. Resultatet er en fleksibel leasingaftale for både medarbejder og virksomhed.
Er du selvstændig?
Så er splitleasing endnu mere fordelagtigt. For det første fordi, at den pris bilen bliver beskattet af, vil være meget mindre, da leasingselskabet forhandler langt flere biler end du gør, og derfor kan de få bilerne til meget bedre priser.
For det andet kan du ikke spare momsen på biler, som du selv forhandler, men det kan du på en bil du leaser. Her kan du trække ca. ⅔ fra den månedlige ydelse, som du betaler til leasingselskabet.
For det tredje, på en bil du selv finansierer, vil du binde alle pengene i selve bilen. Hvorimod på en leaset bil, betaler du i månedlige rater og dermed deler betalingen ud. Det kan især være rart for din virksomheds likviditet, når du skal fordele pengene ud i virksomheden.
Derudover, hvis du laver en leasingaftale hos Car Force, kan der indgå service i prisen, da vi også har et værksted tilknyttet, så skal du ikke forholde dig til vedligeholdelse af bilen. Det skal man selv stå for, hvis man køber bilen privat.
Til sidst, når du skal sælge bilen igen, kan det være forbundet med en masse arbejde. Hvis du derimod leaser, så kan leasingselskabet stå for salget. Det gør vi med glæde hos carforce.dk.
For at opsummere, så er der mange fordele ved at lease til din egen virksomhed. Du kommer til at kende det eksakte beløb, du skal bruge på bilen, da det er en fast aftale, du laver med leasingselskabet. Køber du selv bilen, så kan beløbet for vedligeholdelse svinge. Ydermere skal du ikke forholde dig til slitage ved mange tilbagelagte kilometer, du vil have den samme månedlige ydelse uanset.